eu-charter

EU's charter om grundlæggende rettigheder

Artikel 2 - Ret til livet

Artikel 2 - Ret til livet

  1. Ethvert menneske har ret til livet.
  2. Ingen må idømmes dødsstraf eller henrettes.
  • Text:
    1. Stk. 1 i denne artikel bygger på artikel 2, stk. 1, første punktum, i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK), der har følgende ordlyd:
      »1. Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov ...«
    2. Konventionens artikel 2, stk. 1, andet punktum, der omhandler dødsstraf, er blevet erstattet af artikel 1 i protokol nr. 6 til EMK, der er affattet således:
      »Dødsstraffen skal afskaffes. Ingen må idømmes en sådan straf eller henrettes«.
      Charterets artikel 2, stk. 2, bygger på denne bestemmelse.
    3. Bestemmelserne i chartrets artikel 2, svarer til ovennævnte artikler i EMK og tillægsprotokollen. De har samme betydning og omfang i medfør af chartrets artikel 52, stk. 3. De »negative« definitioner, der findes i konventionen, skal således betragtes som ligeledes indeholdt i chartret:
      a) Artikel 2, stk. 2, i EMK:
      »Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel, når den er en følge af magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige
      a) for at forsvare nogen mod ulovlig vold;
      b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig frihedsberøvelse;
      c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand.«

      b) Artikel 2 i protokol nr. 6 til EMK:
      »En stat kan i sin lovgivning foreskrive dødsstraf for handlinger, der er begået i krigstid eller under overhængende fare for krig; en sådan straf må kun anvendes i de tilfælde, der er fastsat i loven og i overensstemmelse med dens bestemmelser ...«.

    Source:
    Den Europæiske Unions Tidende C 303/17 - 14.12.2007
    Preamble - Explanations relating to the Charter of Fundamental Rights:
    Disse forklaringer blev oprindelig udarbejdet under præsidiet for den forsamling, der udarbejdede chartret om grundlæggende rettigheder. De er blevet ajourført under Det Europæiske Konvents præsidiums ansvar i lyset af de udkast til tilpasninger, som konventet har foretaget i charterteksten (især i artikel 51 og 52) og videreudviklingen af EU-retten. Selv om forklaringerne ikke i sig selv har retskraft, udgør de et værdifuldt fortolkningsinstrument beregnet til nærmere præcisering af chartrets bestemmelser.

0 results found

0 results found

0 results found

0 results found