6
June
2019

Rapport om grundlæggende rettigheder 2019 - FRA’s udtalelser

I 2018 skete der både fremgang og tilbagegang med hensyn til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. FRA’s  rapport om grundlæggende rettigheder 2019 gennemgår den vigtigste udvikling på området, herunder både de opnåede resultater og områder, der fortsat giver anledning til bekymring. Publikationen indeholder FRA’s udtalelser om den væsentligste udvikling inden for de afdækkede emneområder og et sammendrag af den dokumentation, der understøtter disse udtalelser.

Det er en kompakt, men informativ oversigt over de største udfordringer med hensyn til grundlæggende rettigheder, som EU og medlemsstaterne står over for.