Friheder
Artikel 6 - Ret til frihed og sikkerhed
Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed.
De rettigheder, der er omhandlet i artikel 6, svarer til dem, der er sikret ved artikel 5 i EMK, og har altså ifølge chartrets artikel 52, stk. 3, samme betydning og omfang. Det følger heraf, at lovlige begrænsninger heraf ikke må være mere omfattende end dem, der er tilladt i artikel 5 i EMK, der har følgende ordlyd: »
a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kompetent domstol; b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse; c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan; d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den kompetente retlige myndighed;e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der er sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder; f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering.
De i artikel 6 omhandlede rettigheder skal navnlig respekteres, når Europa-Parlamentet og Rådet vedtager retsakter som led i det retlige samarbejde i straffesager på grundlag af artikel 82, 83 og 85 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig med henblik på at fastsætte fælles mindsteregler i forbindelse med de forskellige kategorier af lovovertrædelser, den dermed forbundne straf og visse retsplejeaspekter.