Denne rapport beskriver udvalgte resultater fra FRA’s anden store EU-dækkende undersøgelse af migranter og mindretal (EU-MIDIS II). Den undersøger erfaringerne fra næsten 6 000 personer af afrikansk herkomst i 12 EU-medlemsstater. Resultaterne viser, at snart tyve år efter vedtagelsen af EU’s lovgivning om forbud mod forskelsbehandling møder personer af afrikansk herkomst i EU udbredte og rodfæstede fordomme og udstødelse.
I 2018 skete der både fremgang og tilbagegang med hensyn til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. FRA’s rapport om grundlæggende rettigheder 2019 gennemgår den vigtigste udvikling på området, herunder både de opnåede resultater og områder, der fortsat giver anledning til bekymring. Publikationen indeholder FRA’s udtalelser om den væsentligste udvikling inden for de afdækkede emneområder og et sammendrag af den dokumentation, der understøtter disse udtalelser.
Medlemsstaterne har en udtrykkelig pligt til at fremme anvendelsen af chartret. Dette landespecifikke papir understøtter dette arbejde ved at give eksempler på anvendelsen af chartret og vise, hvordan det tilfører værdi.
Dette resumé beskriver de vigtigste resultater af
FRA’s anden undersøgelse af jødiske samfunds oplevelser
af hadforbrydelser i Den Europæiske Union
— den største undersøgelse af jødiske samfund, der
nogensinde er gennemført internationalt.
I denne vejledning forklares, hvad der forstås ved profilering, de retlige rammer, der regulerer profilering, og hvorfor det er både nødvendigt at foretage profilering lovligt for at overholde de grundlæggende rettigheder og afgørende for et effektivt politiarbejde og en effektiv grænseforvaltning. Vejledningen indeholder også praktiske retningslinjer om, hvordan ulovlig profilering kan undgås i forbindelse med politi- og grænseforvaltningsoperationer.
Som et meget moderne menneskerettighedskatalog med en masse rettigheder, som
ikke findes i gældende borgerrettighedslovgivning, ser chartret særdeles godt ud
på papiret. De, der er bekendt med de vigtigste principper i EU-retten, kan normalt
hurtigt udtale sig om, at chartret altid er bindende for EU, og for medlemsstaterne
kun når de »gennemfører EU-retten«. Men hvad betyder denne ofte citerede vending
fra chartrets artikel 51 egentlig?
Disse 10 tips er blevet til på baggrund af gode råd og input fra de professionelle kommunikatører og formidlere, som har deltaget i FRA’s ekspertmøder og seminarer i 2017 og 2018.
I 2017 skete der både fremgang og tilbagegang med hensyn til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. FRA’s rapport om grundlæggende rettigheder, Fundamental Rights Report 2018, gennemgår den vigtigste udvikling på området, herunder både de opnåede resultater og områder, der fortsat giver anledning til bekymring.
Handbook / Guide / Manual
25
May
2018
New language versions - Danish, Lithuanian, Slovenian
Den hurtige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi fremhæver det øgede behov for
solid beskyttelse af personoplysninger – en ret, der er sikret ved både EU’s og Europarådets instrumenter.
Beskyttelse af denne vigtige rettighed indebærer nye og væsentlige udfordringer, da teknologiske fremskridt
udvider mulighederne for f.eks. overvågning, opfangelse af kommunikation og lagring af data. Denne håndbog
har til formål at give jurister, som ikke er specialister inden for databeskyttelse, kendskab til dette nye
juridiske område.
Civilsamfundsorganisationerne i EU spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme de grundlæggende rettigheder, men det er blevet sværere for dem at gøre det — på grund af
både lovgivningsmæssige og praktiske begrænsninger. Der er udfordringer i alle EU-medlemsstaterne, men den nøjagtige art og omfanget af dem varierer. Data og forskning om
denne problemstilling — herunder sammenlignende forskning — savnes generelt.
FRA’s rapport ser derfor på de forskellige typer og mønstre af udfordringer, som civilsamfundsorganisationer, der arbejder for menneskerettigheder i EU, står over for. Den fremhæver også lovende praksis, som kan modvirke disse bekymrende mønstre.
Med tiltagende trusler i form af terrorisme, internetangreb og sofistikerede grænseoverskridende kriminelle netværk er efterretningstjenesternes arbejde blevet mere påtrængende, komplekst og internationalt. Dette arbejde kan kraftigt forstyrre de grundlæggende rettigheder, især beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred. Selvom den fortsatte teknologiske udvikling potentielt
forværrer risikoen for en sådan forstyrrelse, kan et effektivt tilsyn og effektive retsmidler bremse muligheden for misbrug.
Handbook / Guide / Manual
21
March
2018
New language versions: Lithuanian, Portuguese and Slovak
Den europæiske lovgivning om ikke-forskelsbehandling, som består af EU’s direktiver om ikkeforskelsbehandling og artikel 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) samt protokol nr. 12 hertil, forbyder forskelsbehandling i en række sammenhænge og af en række årsager. I denne håndbog ser vi på EU-lovgivningen om ikke-forskelsbehandling i henhold til disse to kilder som komplementære systemer, idet de vil blive brugt i flæng, hvis de overlapper hinanden, mens evt. forskelle vil blive fremhævet.
Civilsamfundsorganisationerne i EU spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme de grundlæggende rettigheder, men det er blevet sværere for dem at gøre det — på grund af
både lovgivningsmæssige og praktiske begrænsninger. Der er udfordringer i alle EU-medlemsstaterne, men den nøjagtige art og omfanget af dem varierer. Data og forskning om
denne problemstilling — herunder sammenlignende forskning — savnes generelt.
FRA’s rapport ser derfor på de forskellige typer og mønstre af udfordringer, som civilsamfundsorganisationer, der arbejder for menneskerettigheder i EU, står over for.
På baggrund af at 80 % af romaerne i undersøgelsen lever under deres lands fattigdomsrisikotærskel, at hver tredje roma bor i en bolig uden ledningsvand, at hvert tredje romabarn bor i en husstand, hvor nogen er gået sulten i seng mindst én gang i den foregående måned, og at romabørn halter bagefter ikkeromabørn inden for uddannelse, understreger denne rapport en foruroligende, men uundgåelig realitet, nemlig at Den Europæiske Unions største etniske mindretal fortsat oplever en uacceptabel forskelsbehandling og ulige adgang til livsvigtige tjenester.
Børn er selvstændige indehavere af rettigheder. De er indehavere af alle menneskerettigheder
og grundlæggende rettigheder og er genstande for særlig lovgivning i kraft af deres specifikke
karakteristika. Målet med denne håndbog er at illustrere, hvordan lovgivningen inddrager børns
særlige interesser og behov.
Den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions lovgivning udgør
en stadig vigtigere ramme for beskyttelsen af udlændinges rettigheder. Den Europæiske Unions
lovgivning vedrørende asyl, grænser og indvandring udvikler sig hurtigt.
I dette faktablad gives der eksempler på undersøgelsesresulta‑ ter, som hver især ledsages af generelle betragtninger om mulige »veje frem« til at bekæmpe vold mod kvinder.
Vold mod kvinder underminerer kvinders grundlæggende kernerettigheder, såsom værdighed, adgang til domstolsprøvelse og ligestilling mellem kønnene. For eksempel har en ud af tre kvinder været udsat for fysisk og/eller seksuel vold siden 15-årsalderen, en ud af fem kvinder har været udsat for forfølgelse, og hver anden kvinde har været udsat for en eller flere former for seksuel chikane.
