Civilsamfundets vigtige rolle i at beskytte og fremme menneskerettigheder og demokrati understreges af internationale og regionale menneskerettighedsorganisationer — herunder FN’s Menneskerettighedsråd, forskellige enheder under Europarådet samt Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)/Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR).
I Den Europæiske Union spiller civilsamfundet en vigtig rolle i at virkeliggøre de værdier, der er fælles for EU og dets medlemsstater, jf. artikel 2 i EUtraktaten. Det yder et væsentligt bidrag til gennemførelsen af EU’s menneskerettighedspolitikker. Civilsamfundets centrale rolle afspejles også i EU-traktaterne. Dets betydning understreges ligeledes af relevante EUpolitikdokumenter, herunder strategier og handlingsplaner.
Det ses af artikel 11, stk. 2, i EU-traktaten og artikel 15, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at civil dialog og civilsamfundets medindflydelse betragtes som redskaber for god forvaltning. Dette gælder også relevante EU-politikdokumenter som EU-strategien for styrkelse af anvendelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder (»EU’s charter«), handlingsplanen for europæisk demokrati, og sektorspecifikke handlingsplaner om bekæmpelse af racisme, ligestilling af LGBTIQ+, romaers integration, børns rettigheder, handicap, ofres rettigheder, kvinders rettigheder og integration af migranter.
Civilsamfundsorganisationer står dog over for mange forskellige udfordringer overalt i EU. Denne rapport indeholder konklusionerne fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) om en række af disse udfordringer. Resultaterne bygger på forskning foretaget af agenturets forskningsnetværk, Franet, i 2020, to separate onlinehøringer med civilsamfundsorganisationer i 2020, og skrivebordsforskning.
I FRA’s rapport Protecting civic space in the EU redegøres for relevante retlige og politiske tendenser med indvirkning på de aktiviteter, der udføres af civilsamfundsorganisationer, som beskæftiger sig med menneskerettigheder i hele EU. Den redegør også for relevante lovende praksisser. Desuden redegøres der i det nedenstående for, hvordan man kan fremhjælpe et mere positivt arbejdsmiljø for civilsamfundet.
Overordnet understreger forskningen, at situationen varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Forskningen viser desuden, at situationen i 2020 som helhed var vanskeligere end i de foregående år, ofte på grund af covid-19-pandemien. Forskningen peger imidlertid også på positive tendenser.
