Denne publikation er et uddrag af årsrapporten fra
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende
Rettigheder (FRA), Fundamental Rights Report 2025
(rapport om grundlæggende rettigheder 2025).
I publikationen fremlægges udvalgte kritiske
udviklingstendenser inden for grundlæggende
rettigheder i 2024 samt de vigtigste resultater og FRA’s
udtalelser fra rapportens kapitler.
I 2023 skete der både fremskridt og tilbagegang i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder. FRA’s Fundamental Rights Report 2024 (Rapport om grundlæggende rettigheder 2024) gennemgår udviklingen på dette område og fastslår både, hvad der er opnået, og hvilke områder der fortsat volder bekymring. Publikationen indeholder FRA’s udtalelser om udviklingen på de relevante emneområder og et sammendrag af den underliggende evidens for disse udtalelser. Den giver er således en kompakt, men informativ oversigt over de vigtigste udfordringer, som EU og medlemsstaterne står over for med hensyn til grundlæggende rettigheder.
I 2022 skete der både fremskridt og tilbagegang i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder. FRA’s rapport om grundlæggende rettigheder 2023 gennemgår de vigtigste udviklinger på området, og fastslår både, hvad der er opnået, og hvilke områder der fortsat volder bekymring. Publikationen indeholder FRA’s udtalelser om udviklingen på de omfattede emneområder og et sammendrag af den underliggende evidens for disse udtalelser.
Terrorhandlinger udgør en alvorlig trussel mod menneskers liv og sikkerhed og udgør en alvorlig sikkerhedsudfordring for staterne. Samtidig kan lovgivning, politikker og andre foranstaltninger til terrorbekæmpelse direkte eller indirekte medføre alvorlige indskrænkninger af de grundlæggende rettigheder og kan påvirke enkeltpersoner, grupper og samfundet som helhed negativt. I dette sammendrag præsenteres de vigtigste resultater fra FRA’s rapport om direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme, som er det vigtigste strafferetlige instrument på EU-plan inden for terrorbekæmpelse.
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) er EU’s katalog over menneskerettigheder. Det forpligter altid EU-institutionerne og medlemsstaterne, når de handler inden for EU-rettens anvendelsesområde. Det er imidlertid langt fra let at vurdere, om en konkret sag er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde. Derfor er det nødvendigt at stille uddannelse og undervisningsmateriale til rådighed for retsvæsenets aktører, så de kan forstå chartrets anvendelsesområde som fastsat i chartrets artikel 51. Denne vejledning for undervisere har til formål at rådgive om både tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sådanne kurser på grundlag af en række casestudier, som vil blive udvidet i fremtiden.
Civilsamfundsorganisationer står over for forskellige udfordringer overalt i Den Europæiske Union. Med sin rapport Protecting civic space in the EU fremlægger FRA sine konklusioner om disse udfordringer. Rapporten blev fremlagt i september 2021. Dette er et sammendrag af hovedresultaterne og FRA’s udtalelser i rapporten.
I 2021 oplevede vi både fremgang og tilbagegang med hensyn til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. FRA’s rapport om grundlæggende rettigheder — 2022 gennemgår udviklingen på dette område og fastslår både, hvad der er opnået, og hvilke områder, der fortsat volder bekymring. Publikationen indeholder FRA’s udtalelser om udviklingen på de afdækkede emneområder og et sammendrag af den underliggende evidens for disse udtalelser. Den giver således en kompakt, men informativ oversigt over de vigtigste udfordringer, som EU og medlemsstaterne står over for med hensyn til grundlæggende rettigheder.
Denne vejledning kan hjælpe byer, der ønsker at forbedre deres indsats for at respektere menneskerettighederne. Den har til formål at tilskynde lokale myndigheder til at vedtage højere menneskerettighedsstandarder. Idéen er at tilskynde til og støtte gensidig læring om menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), en gruppe menneskerettighedsbyer og forskellige aktører i EU har
samarbejdet om at udarbejde denne vejledning. Vejledningen er baseret på erfaringer og lovende praksis fra byer, regioner, eksperter, internationale organisationer og netværk, hvilket du kan finde mere om i FRA-rapporten Human rights cities in the EU: A framework for reinforcing rights locally (Menneskerettighedsbyer i EU: En ramme for styrkelse af rettigheder lokalt).
At forsvare menneskerettigheder har aldrig været vigtigere! Men hvordan gør vi det bedst? Hvordan kan vi samle mennesker og trænge igennem med vores budskab?
Børn er selvstændige indehavere af rettigheder. De er indehavere af alle menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder og er genstande for særlig lovgivning i kraft af deres specifikke egenskaber. Målet med denne håndbog er at illustrere, hvordan lovgivningen inddrager børns særlige interesser og behov. Den illustrerer desuden betydningen af forældre og værger eller andre retlige repræsentanter, og der henvises, hvor det er relevant, til situationer, hvor barnets omsorgsperson i særlig grad har rettigheder og pligter i forhold til barnet.
FRA’s udtalelse 1/21 viser omfanget og arten af de faktiske erfaringer med ulighed og forskelsbehandling i hele EU. Det gør den med henvisning til de grunde til forskelsbehandling og de livsområder, der er omfattet af direktivet om racelighed og direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet, samt det foreslåede ligebehandlingsdirektiv. Den blev udfærdiget den 30. april 2021. Dette sammendrag indeholder de vigtigste anbefalinger (»Vigtigste resultater og udtalelser«), der er beskrevet i FRA’s udtalelse 1/21.
I 2020 skete der både fremskridt og tilbageskridt
i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
FRA’s rapport om grundlæggende rettigheder 2021
gennemgår de vigtigste udviklinger på området,
og fastslår både, hvad der er opnået, og hvilke
områder der fortsat volder bekymring.
Dette sammendrag fremlægger den vigtigste
information fra FRA’s anden hovedrapport, der er
baseret på agenturets undersøgelse om
grundlæggende rettigheder. I undersøgelsen blev
der indsamlet data fra ca. 35 000 personer om
deres oplevelser, opfattelse og holdninger
vedrørende en række problemstillinger, der på
forskellig vis er omfattet af
menneskerettighederne.
I FRA’s rapport om kunstig intelligens og grundlæggende rettigheder gives der konkrete eksempler på, hvordan virksomheder og offentlige forvaltninger i EU bruger eller forsøger at bruge kunstig intelligens. Dette resumé indeholder hovedresultaterne fra rapporten. Disse kan danne grundlag for EU’s og medlemsstaternes politiske bestræbelser på at regulere brugen af AI-værktøjer i overensstemmelse med menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder.
De nationale menneskerettighedsinstitutioner er en afgørende del af systemet til beskyttelse af menneskerettigheder på nationalt plan. Ved at skabe større bevidsthed, yde rådgivning, overvåge og stille myndighederne til ansvar har de en central rolle med hensyn til at navigere mellem nutidens store menneskerettighedsudfordringer — og tackle både vedvarende problemstillinger som diskrimination og ulighed og nye spørgsmål som f.eks. konsekvenserne af kunstig intelligens og covid-19-pandemien for rettighederne.
Den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions lovgivning udgør en stadigt vigtigere ramme for beskyttelse af udlændinges rettigheder. Den Europæiske Unions lovgivning vedrørende asyl, grænser og indvandring udvikler sig hurtigt. Der er en imponerende mængde retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende navnlig artikel 3, 5, 8 og 13 i EMRK. Den Europæiske Unions Domstol bliver oftere og oftere anmodet om at fortolke bestemmelserne i EU-retten på dette område. Den tredje udgave af denne håndbog, der er opdateret frem til juli 2020, fremlægger denne EU-lovgivning og retspraksis fra de to europæiske domstole på en lettilgængelig måde. Håndbogen er tiltænkt aktører inden for retsvæsenet, anklagere, indvandringsmedarbejdere og ikkestatslige organisationer i EU’s og Europarådets medlemsstater.
Dette sammendrag indeholder de vigtigste
erfaringer fra FRA’s første rapport, der er baseret
på dets spørgeundersøgelse om grundlæggende
rettigheder. I undersøgelsen blev der indsamlet
data fra ca. 35 000 personer om deres erfaringer,
opfattelse og mening vedrørende en række
spørgsmål, der er omfattet af forskellige
menneskerettigheder.
Denne vejledning er til grænseforvaltningsmedarbejdere i EU’s medlemsstater, der arbejder på det operationelle plan. Den er beregnet som en hjælp i det daglige arbejde i forbindelse med at gennemføre beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i Schengengrænsekodeksen (forordning (EU) 2016/399) og tilhørende EU-lovgivning.
I 2019 skete der både fremgang og tilbagegang med
hensyn til beskyttelsen af grundlæggende rettigheder.
FRA’s rapport om grundlæggende rettigheder 2020
gennemgår den vigtigste udvikling på området,
herunder både de opnåede resultater og områder, der
fortsat giver anledning til bekymring. Publikationen
indeholder FRA’s udtalelser om den væsentligste
udvikling inden for de afdækkede emneområder og et
sammendrag af den dokumentation, der understøtter
disse udtalelser. Det er således en kompakt, men
informativ oversigt over de største udfordringer med
hensyn til grundlæggende rettigheder, som EU og
medlemsstaterne står over for.
Denne folder hjælper grænsevagter og myndigheder med at informere asylansøgere og immigranter om behandlingen af deres fingeraftryk i Eurodac på en forståelig og lettilgængelig måde.
