Fundamental Rights Report 2024 - FRA Opinions
5
June
2024

Rapport om grundlæggende rettigheder 2024 – FRA’s udtalelser

I 2023 skete der både fremskridt og tilbagegang i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder. FRA’s Fundamental Rights Report 2024 (Rapport om grundlæggende rettigheder 2024) gennemgår udviklingen på dette område og fastslår både, hvad der er opnået, og hvilke områder der fortsat volder bekymring. Publikationen indeholder FRA’s udtalelser om udviklingen på de relevante emneområder og et sammendrag af den underliggende evidens for disse udtalelser. Den giver er således en kompakt, men informativ oversigt over de vigtigste udfordringer, som EU og medlemsstaterne står over for med hensyn til grundlæggende rettigheder.
Overview

I dette års Fundamental Rights Report 2024 (Rapport om grundlæggende rettigheder 2024) undersøges emnerne: leveomkostningskrisen, demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder samt den bekymrende situationen med hensyn til grundlæggende rettigheder ved EU’s ydre grænser. Den præsenterer en rettidig gennemgang af de mest presserende trusler mod de grundlæggende rettigheder i Europa, og undersøger endvidere anvendelsen og gennemførelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

Selv om rapporten kun fokuserer på disse nøgleproblemer, var 2023 et år med mange trusler mod grundlæggende rettigheder og friheder. Trusler mod demokratiske værdier og det civilsamfundsmæssige råderum samt had på nettet og desinformation giver store udfordringer inden for grundlæggende rettigheder. Det samme gælder tiltagende racisme og dermed forbundet intolerance. Samtidig står Europa over for stigende fattigdom på grund af en leveomkostningskrise og kæmper fortsat med det polariserende spørgsmål om migration. Den nødvendige indsats over for klimaændringerne risikerer at øge de eksisterende former for social og økonomisk marginalisering. På denne baggrund giver denne rapport et koncist overblik over de vigtigste tematiske spørgsmål og foreslår, hvordan udfordringerne med hensyn til grundlæggende rettigheder kan tackles.

FRA’s udtalelser i denne rapport har til formål at informere de politiske beslutningstagere og lovgivere ved at skitsere tiltag for EU og medlemsstaterne. Set sammen med den fulde rapport udstikker FRA vejen frem mod et mere inklusivt Europa baseret på beskyttelse og fremme af de grundlæggende rettigheder.